
Hvordan skal jeg træne?
Den bedste måde at øge din fysiske formåen på er at træne dine muskler og dit hjerte.
Dit hjerte træner du ved at blive lettere forpustet, når du motionerer. Hjertet er ligeglad med, hvilken motionsform du vælger, så vælg den du bedst kan lide. Når du går, løber eller cykler, kan du med fordel i en kortere periode være forpustet, så hjertet skal arbejde. Hvor ofte og hvor længe du skal være forpustet, afhænger meget af din kondition. Men arbejd på at du langsomt kommer op på en mængde, som svarer til, at du dagligt er forpustet i mindst 10 minutter af gangen og gerne 30 minutter hver dag.
Du bruger dine muskler, når du konditionstræner ved at gå, løbe eller cykle, men din muskelstyrke vil ikke forbedre sig væsentligt. En øget muskelstyrke betyder, at dit hjerte ikke skal pumpe så mange gange, når du fx går på trapper eller på anden måde belaster din krop. En trænet muskulatur er bedre til at udnytte den energi, der er til rådighed. En effektiv og sikker måde at træne din muskelstyrke på er at træne i et motionscenter, hvor du præcis kan måle din belastning og dermed tilpasse den til din nuværende muskelstyrke. Men du kan også træne derhjemme eller i naturen.
Hjerteforeningen har lavet et muskeltræningsprogram målrettet til dig med hjertesvigt. Muskeltræningsprogrammet består af 7 øvelser du kan lave derhjemme med få redskaber.
Klik her og download Hjerteforeningens muskeltræningsprogrammet
Træn 3 gange om ugen og du vil komme i bedre form og få mere energi.
Selvom dit hjerte ikke pumper så godt, er det vigtigt, at du dyrker motion for at undgå, at din sygdom forværres.
Ved mistanke om alkoholisk kardiomyopati (alkoholisk hjertesvigt) anbefales total afholdenhed.
Rygning er skadeligt for et sygt hjerte. Cigaretterne stjæler den i forvejen sparsomme ilt fra hjertet og skader dine blodårer.
Har du meget vand i benene, kan du smøre ben og fødder to gange dagligt med en fed creme.
Ved hjertesvigt kan du få problemer med at sove, fordi du har svært ved at få luft, når du ligger ned.
Træthed er sammen med væskeophobninger i kroppen og åndenød de mest almindelige symptomer på hjertesvigt.