Kost

Mange med diagnosen kronisk hjertesvigt har nedsat appetit. Hvis din appetit gennem længere tid gradvist er blevet mindre, er der risiko for, at du taber dig. Kroppen begynder at tære på musklernes proteiner, fordi den ikke får den energi, den har brug for, og du begynder at tabe muskelmasse. Sygdom  ændrer derfor kroppens ernæringsmæssige behov.

Når appetitten er god, anbefales hjertesund kost ved hjertesvigt. Er appetitten sparsom, vægten for lav og kroppen svækket har kroppen brug for mere protein for at begrænse tabet af muskelmasse. Det betyder, at hjertekosten skal sammensættes anderledes, når du er alvorlig hjertesyg, end når du er frisk.

Når appetitten er lille
Når appetitten er lille, er det ofte nødvendigt med flere måltider over dagen. Med 6-8 små måltider over dagen kan kroppen lettere komme op på den mængde mad, der er brug for. Portionerne skal være små og maden indbydende, så madlysten vækkes. Der skal spises lidt, men spises tit - helst et lille måltid hver 3. time. De sunde grøntsager og gode kostfibre må vige pladsen for protein og fedt. For når kroppen er ramt af alvorlig sygdom, så kommer behandling af undervægt, svækkelse og sygdom i første række.

Når energien er lav
Fedt, er det næringsstof, som indeholder mest energi, og er derfor en vigtig del af hjertekosten til den alvorlig syge hjertepatient. Det er sundest for hjertet, når fedtet vælges fra planteriget fx olier, nødder, mandler, kerner, avokado, oliven, mayonnaise, remoulade og også de fede fisk. I praksis kan supper, sovs og grød beriges med en skefuld olie. Nødder, mandler og oliven kan udgøre små mellemmåltider, mens avokado med mayonnaise samt fed fisk kan spises til hovedmåltid. I visse situationer er det ikke nok til at holde vægten, og derfor må også fedtstoffer fra dyreriget benyttes, som energikilde.

Når musklerne er svækkede
Protein er ekstra vigtigt under alvorlig sygdom, da protein begrænser tabet af muskelmasse. Sygdom tærer på musklerne, også muskelvævet i hjerte- og lungevæv. Protein får du fra fisk, fjerkræ, kød, æg, mælk, yoghurt og ost. I praksis skal fisk, fjerkræ og kød erstatte nogle af måltidets grøntsager. Yoghurt og småretter med æg kan bruges som hovedmåltid og mælk kan drikkes dagen igennem.

Når der skal ekstra til
Når der skal ekstra til kan drikkevarer gøre det ud for et måltid, når appetitten ikke rækker. Drikke mætter ikke på samme måde som mad, så de kan bidrag med ekstra energi. Ofte kan behovet dækkes via mælk, drikkeyoghurt, drikkeskyr, smoothies og juice. Ved alvorlige sygdom kan energi- og proteindrik fra supermarkedet eller apoteket være nødvendigt. Der findes også protein-is, energirige desserter samt energi og proteinrigt ernæringspulver, som kan tilsættes mad og drikke.

Har du spørgsmål?
Få hjælp til kostens sammensætning af Hjerteforeningens diætist på 70 25 00 00.