
Motion og hjertesvigt
For bare 30 år siden var anbefalingen til hjertesvigtpatienter, at de skulle holde sig i ro. I dag er der heldigvis en del undersøgelser, der viser, at motion kan være med til at forbedre hjertesvigtpatienternes fysiske formåen og livskvalitet samt nedsætte de symptomer, du kan have i forbindelse med hjertesvigt.
Hvorfor bliver jeg forpustet?
Har du hjertesvigt, vil din pumpefunktion være nedsat, og din evne til at levere blod og ilt ud til de arbejdende muskler vil være nedsat. Det betyder, at dit hjerte skal arbejde ekstra meget for at pumpe blodet rundt i kroppen, når du motionerer. Du vil derfor opleve, at du hurtigere bliver forpustet og træt, når du dyrker motion. Alligevel er det vigtigt, at du dyrker motion. Når du kommer i bedre form, belaster du dit hjerte mindre, mindsker risikoen for tab af krops muskulatur og oplever færre symptomer i form af mindre træthed og forpustethed i hverdagen.
Er det farligt for mit hjerte, at jeg bliver forpustet?
Det er godt at være forpustet, når du dyrker motion. Det betyder, at du styrker dit hjerte og kredsløb samt dine musklers evne til at optage ilt og dermed energi. Nogle hjertesvigtpatienter oplever forpustethed som tæt forbundet med udviklingen af sygdommen, og det kan afholde dem fra at være fysisk aktive. Hvis det er tilfældet for dig, er det en god ide at tale med din læge eller en fysioterapeut.
Må jeg styrketræne?
Ja – styrketræning er godt, hvis du har hjertesvigt. Hjertesvigtpatienter oplever ofte svækket muskelstyrke på grund af et lavere aktivitetsniveau end tidligere. I sygdommens sene faser kan en konsekvens af hjertesvigt være ekstra hurtig nedbrydning af din krops-muskulatur. Du bør derfor være bevidst om at bryde denne onde cirkel ved at lave regelmæssig styrketræning.
Hvordan skal jeg træne?
Hjertet er ligeglad med, hvilken motionsform du vælger, så vælg den du bedst kan lide. Når du går, løber eller cykler, kan du med fordel i en kortere periode være forpustet. Hvor ofte og hvor længe du skal være forpustet, afhænger meget af din form. Men arbejd på, at du langsomt kommer op på en mængde, som svarer til, at du er fysisk aktiv 30 minutter hver dag, du må gerne dele de 30 minutter op i mindre bidder.
Hvis du i forvejen er vant til at træne eller er kommet i bedre form, anbefales du at træne med højere intensitet 2-3 x om ugen i 20-30 minutter. Den højere intensitet svarer til, at du når ”snakkegrænsen”, og måske endda lidt over, hvilket betyder at dine sætninger bliver afbrudt af dine åndedrag. Hjerteforeningen anbefaler, at du bruger borg-skalaen til at vurdere den belastning, du oplever under fysisk aktivitet, og til at finde den rette intensitet.
Du må gerne træne moderat- til hård styrketræning, det vil sige 8-12 gentagelser x 2-3 gange, hvor du afslutningsvis mærker udtrætning af muskulatur. Er du ikke vant til at træne eller har mange symptomer i forbindelse med din sygdom, er det fornuftigt at starte med mindre belastning og tage flere gentagelser.
På Hjerteforeningens motionside, kan du finde inspiration til styrketræning.
Hvad bør jeg undgå?
Grundet sygdommen og medicin, kan du opleve at blive hurtigere træt og svimmel end tidligere. Tag udgangspunkt i din fysiske formåen, så du ikke overbelaster din krop. Skulle du i forbindelse med motion opleve ubehag eller forværring af dine symptomer, bør du kontakte din egen læge.
Har du spørgsmål?
Få hjælp af Hjerteforeningens fysioterapeut på 70 25 00 00.
Rygning er skadeligt for et sygt hjerte. Cigaretterne stjæler den i forvejen sparsomme ilt fra hjertet og skader dine blodårer.
Ved mistanke om alkoholisk kardiomyopati (alkoholisk hjertesvigt) anbefales total afholdenhed.
Ved hjertesvigt kan du få problemer med at sove, fordi du har svært ved at få luft, når du ligger ned.
Træthed er sammen med væskeophobninger i kroppen og åndenød de mest almindelige symptomer på hjertesvigt.